PRESSEMEDDELELSE

Østjysk spiliværksættere udgiver mobilspil for hele familien

28

Mar, 2014

Efter et års arbejde er de tre spilvirksomheder Huusmann Media, Blue Lemon og Public Override, nu klar til at udgive deres første fælles produktion: Spillet “Small Cowboys” udkommer efter planen på Apples App-store i april måned.

Historien bag spillet

Small Cowboys er historien om de små cowboys som lever i landet “The Land of Small Cowboys”. Alt ånder fred og ro, men dagen efter den store Taco Festival, opdager de små cowboys, at deres tacos og æblejuice er blevet stjålet af den grumme bandit The Golddigger. De må nu ud på en farlig færd til “The Mountain of Gold and Diamonds” og redde det tilbage… Det er et spil for hele familien. Skønt spillet har børn i alderen 7-11 år som den primære målgruppe, sigter udviklerholdet også efter de voksne.

“Jeg så Small Cowboys og synes det var et super fedt spil med et stærkt koncept. Efter at vi var blevet færdige med nogle projekter vi selv havde, tilbød vi vores assistance. Vi kunne gå ind i projektet og arbejde videre på det, og få givet det en ordentlig udgivelse, som vi er ved at være klar med nu” siger Lucas Andrew Bak, projektleder i spilfirmaet Public Override. Første gang han hørte om projektet var, da han var i San Francisco til Game Developers Conference i marts 2013

Med udgivelsen satser de at få mulighed for at komme ud over landets grænser, få en masse læring og – forhåbentlig – også kapital til at kunne udgive flere spil i samme serie. Succeskriterie er, at Small Cowboys bliver godkendt af brugerne, og kommer ud over landets grænser.

“Vi har lagt rigtig mange timer i det, og økonomisk er det en stor satsning for os. Det er okay, at vi ikke tjener pengene hjem fra dag et, men jeg forventer med hårdt arbejde at Small Cowboys har overskud til at lave flere produkter i universet. Kan børnene lide det, vil vi meget gerne give dem noget mere underholdning” forklarer Thomas-Bo Huusmann stifter af Huusmann Media.

Vil du vide mere om spillets udvikling, er du velkommen til at kontakte:

Direktør Thomas-Bo Huusmann fra Huusmann Media
Telefon 60689098 eller [email protected]

Projektleder Lucas Andrew Bak
Telefon 60671187

Firma

Huusmann Media
Lyngby Hovedgade 53C, 2tv
2800 Kongens Lyngby, Danmark