Leder

Operation smart legetøj

Forfatter: Thomas-Bo Huusmann

Udgivet den 30 marts 2017


Smart legetøj er på vej frem, og vil kun vokse som teknologierne bliver mere tilgængelige, og mulighederne for legens frie rammer vokser. Markedet inden for smart legetøj spås til at nå 60 milliarder kroner i 2020. Derfor har de allerstørste og innovative legetøjsproducenter sat jagten ind på at lave smart legetøj med høj underholdningsværdi til børn. Legetøjsproducenter er dog kommet i klemme, da deres smart legetøjs data i ‘skyen’ har fået ry for at indeholde sikkerhedsproblemer. Det har resulteret i mistro til smart legetøj fra både medierne og forældrene, som derved ender med at indskrænke børns frihed til at lege.


Image

Markedet for smart legetøj er en hurtigt voksende industri efterhånden som ‘skyen’ og nye teknologier bliver hvermandseje. Det vil automatisk afføde virksomheder, der placerer legetøj i markedet, som ikke har styr på deres sikkerhed og forpligtelser over for børns rettigheder. Eksempelvist opstod der en mediestorm i julen 2016 vedrørende en retfærdiggjort norsk forbrugerundersøgelse, som påviste store mangler i sikkerheden hos smart legetøj. Som legetøjsproducenter er det vores ansvar at sørge for det ikke kan ske, ved hjælp af gennemsigtighed til forældrene og respekt for vigtigheden af børns ret til fri leg. For på den måde sikre at forældre ikke bekymrer sig om, at data sendes videre til tredjeparter.

Internet sikkerhedsfirmaer som for eksempel Norton Security, mener at forældre bør tage sig sammen og uddanne sig inden for smart legetøj og sikrer at deres børn ikke deler fortrolige informationer, der ender i ‘skyen’. Det er en umulig opgave at forlange, at forældre skal forholde sig til det hele, og det fjerner det menneskelige ansvar vi har som legetøjsproducenter. Vi burde netop stå for reguleringen af sikkerheden, som give børn frie tøjler og dermed ubekymrede forældre. Legetøjsproducenter som skaber smart legetøj, der ‘connecter’ og udvikler sig i takt med barnet, skal påtage sig det fulde ansvar, så børn frit kan lege med intelligent legetøj. Der opstår en naturlig frygt, når forældre oplever en manglende sikkerhed i barnets smart legetøj. En sådan indskrænket oplevelse af frihed vil opbygge en ubevidst selvcensur hos både barn og forældre.


Som legetøjsfabrikant er det vores topprioritet, at den data vi indsamler gennem produktet, skal være sikret og kryptereret så den umuligt kan hackes.

Thomas-Bo Huusmann - Stifter - Huusmann Media


Når Huusmann Media arbejder med ‘connected’ produkter til børn, skal vi altid være to skridt foran hackerne. Det gør vi bedst ved at arbejde med den seneste teknologi, opdatere legetøjets software løbende og derved lukke for sikkerhedsrisici.

Yderligere, skal vi sørge for at have en klar og tydelig kommunikation, så forældrene forstår fuldt ud, hvorfor og hvordan vi indsamler data gennem legetøjet. Et eksempel på det kunne være et dashboard, som er et digitalt sted forældrene kan tilgå med login. Her kan de se og agerer med den data som børnene deler med smart legetøjet. Huusmann Media vil skabe et tillidsbånd til forældre, omkring deres børn og brugen af smart legetøj for at de lader os indsamle den relevante data, der gør at vi kan give børn en bedre oplevelse og glæde med legetøjet. Måden vi fortjener en sådan tillid, kunne være at gå sammen med førende data sikkerhedsfirmaer, og i fællesskab udvikle en sikker og krypteret data, som sikre at den information børn deler med deres smarte produkter, forbliver mellem barnet og produktet. Dette skal man som legetøjsfabrikant skal leve op til, kan man ikke det, så er det Huusmann Medias holding, at man skal stoppe med at udvikle produkter, som indsamler data. Det skal være et krav til os alle.


Hvis du ønsker yderligere infomationer eller gerne vil tage en snak om muligheder:

Kontakt: Thomas-Bo Huusmann
Mobil: +45 60 68 90 98
E-mail: thomas@huusmann.com